Beskrivelse
På dette webkursus viser Pauline, hvordan man kan komme i gang med at bruge 3D-modellering og 3D-print i dansk og sprogfag.
Hvorfor, egentlig?
3D-printeren er en moderne teknologi, der i hastig fart udvikler sig hele tiden. I dag kan man printe i alt fra chokolade til metal! 3D-printeren har mange egenskaber, som man kan benytte sig af i dansk og sprogfag og på tværs af fag:
3D-printeren er sjov og spændende for eleverne
3D-printeren giver en dimension til formgivning, som ingen andre maskiner gør
3D-printeren tilbyder et unikt multimodalt element til undervisningen
Tænk på, hvor meget den almindelige papirprinter bliver brugt i alle fag. Man printer sin stil, man printer cue cards, man printer billeder og tekst, som man putter på plancher, man printer tegninger og figurer, som man klistrer på pap og laver karakterer med. Man printer piktogrammer, plakater, diplomer osv.
Med 3D-printeren kan du designe og printe din egen hovedperson til dit helt eget eventyr, du kan designe et specifikt møbel til dit stopmotion-univers eller en planet til dit solsystem. Du kan også designe spillebrikker til dit eget spil eller printe en terning med ord.
Hvad får jeg på webinaret?
- Pauline viser eksempler på forløb, og du får forløbene “med hjem”
- Du får en intro til Tinkercad, som er programmet, som børnene designer i
- Du lærer, hvordan du eksporterer filerne, justerer størrelsen, tjekker hvor lang tid printet tager at printe, og hvilke indstillinger, der er gode at kende
- Du bliver inviteret ind i en lukket Facebookgruppe, hvor du kan dele erfaringer med andre lærere og stille spørgsmål til Pauline og Martin og deres 3D-eksperter
- Du eller din skole kan få rabat på en Prusa Mini-printer, som er den, vi anbefaler og den, vi selv bruger
Hvem er Pauline?
Pauline er medejer af Guldastronaut, uddannet lærer i dansk, engelsk, fransk og mediefag, og hun har en kandidat i IT Produktdesign. Hun har holdt mange workshops for børn i 3D-print – både i Guldastronaut og i DigiPippi, hvor hun er forkvinde i bestyrelsen i DigiPippi Odense. Hun har derfor især erfaring med aldersgruppen 7-13 og har lavet workshops specifikt designet til piger.
Pauline er ikke 3D-ekspert, men har specialiseret sig i at inddrage printeren i kreative processer både i skoleregi, i dagtilbud og i fritidstilbud. Guldastronaut har tilknyttet 3D-specialister, som kan hjælpe med meget specifikke spørgsmål, hvis Pauline kommer til kort. Men humlen er også, at du ikke skal være ekspert, men specialist inden for dine fag og interesseområder.
Hvad kræver det af mig?
For at deltage på kurset kræver det at:
- Du har mod på at kaste dig ud i det
- Har en computer
- Og hvis du ikke kan den/de dag(e), kurset bliver afholdt, så kan du stadig tilmelde dig og få kurset tilsendt på mail efterfølgende
- Gør dig nogle tanker om, hvilke af dine interesseområder der kan kobles på 3D-print – Du skal ikke have nogle færdige idéer, blot gøre dig lidt tanker om det
Webkurset foregår i 4 timer og datoen aftales ved booking. Der er få pladser pr. hold, så der er plads til snakke og spørgsmål.
OBS
Du behøver ingen erfaringer med 3D-print for at deltage på kurset, men du bliver ikke superbruger i 3D-printeren uden at have printet rigtig meget! Webformatet gør det svært at få brugt printeren, så vi anbefaler at alle på kurset også får et fysisk kursus i at bruge en 3D-printer. Det kan også være, at der på din skole er en, der kender jeres printer, og som kan vise dig det basale – tænd og sluk osv. – så hjælper Pauline dig i gang med dine forløb!
Ring også gerne til os for en fysisk workshop i 3D-print eller for råd og vejledning om brugen af 3D-print.