QUIZ OM FISKERI

I forbindelse med fiskeriudstillingen på Fjord&Bælt lavede vi også en touch-skærm med en quiz om fisk og fiskeri. Ligesom installationen Spil om bæredygtigt fiskeri, var målgruppen til quiz’en ældre børn, men informationerne var også overraskende – og dermed også til at huske – for voksne.
Installationen blev lavet på et tidspunkt, hvor touch-skærme ikke var at finde alle steder, og hvor børn ikke automatisk swiper på enhver skærm, de ser i en udstilling.

Softwaren blev skrevet i actionscript 3 og bygget simpelt op i 2D, da computeren der sad i touch-skærmen egentlig ikke var så fantastisk hurtig – brugerfladen bestod af store objekter, der var nemme ikke at ramme ved siden, så vi var sikre på at hardwaren kunne følge med.
Efter at have fuldført quiz’en beregnede programmet brugerens score, og gav muligheden for at prøve igen.

Quiz’en var xml-baseret således, at man kunne skifte billeder og tekst ud via en tekstfil.