“Hvorfor skal børn lære at kode?” er et spørgsmål, vi ind imellem får. I dag er vi mange, der beskæftiger os med programmering og teknologiforståelse i skolen, men det har ikke været sådan særlig længe. Blandt andet derfor skal vi huske hele tiden at være i stand til at svare på hvorfor vi gør, som vi gør.

Hvad er kodning?

For at kunne ændre en teknologi “indeni” eller teknologiens “væremåde” skal man kunne omprogrammere den. Og for at kunne omprogrammere teknologien skal man kunne dens sprog. Forskellige teknologier taler forskellige sprog, men måderne man programmerer på har samme syntaks eller grammatik, om man vil. Derfor handler programmering og kodning på børneniveau ikke om at lære indviklede programmeringssprog, men om at få en tidlig forståelse for de “computationelle tænkemåder”, der er involveret i at programmere.

Hvad betyder det?

Det betyder eksempelvis, at små børn helt ned til etårsalderen kan begynde at få en forståelse for retning, rækkefølger, sekvenser, programmer og mønstre. Når den lille etårige undersøger formerne på klodserne og putter firkanten ned i det firkantede hul (eller som herhjemme, hvor den etårige akkurat kan få blyanterne ned igennem sprækken på spisebordet), så er barnet begyndt at programmere. I det små! Og når det lille barn forsøger at rede sit hår med børsten, hvor børstehårene vender væk fra hovedet, ikke opnår det, de ønskede og vender børsten om og redder håret med succes, så har det lille barn forsøgt sig på et nyt program, lavet en fejl, fundet fejlen, rettet den, gennemført programmet og lært et nyt program.

Eksemplerne stammer fra vores datter herhjemme, men lignende eksempler bliver beskrevet i bogen Vidunderlige Uger, som handler om dit barns udviklingstrin fra det bliver født til det er to år gammelt.

Sproglig og computationel forståelse

Man kan også sammeligne det at ‘kode’ med at kunne ‘stave’. Små børn leger med sproget fra den dag, de bliver født. Men de vil ikke reelt kunne stave før de er halvvejs igennem deres skolegang. Og nogle lærer det aldrig. Men det betyder ikke, at de ikke har et sprog eller sproglig forståelse. Det samme kan man sige om om programmering. ‘Kodning’ er det at kunne fortælle computeren, hvad den skal gøre. Men de ‘computationelle tænkemåder’ er alt det, der ligger før, og som sagtens kan trænes uden rent faktisk at kode.

Det lille barn vil altså, og helt naturligt, lære, at de firkantede klodser skal igennem det firkantede hul, de røde duploklodser kan bygge en brandbil og trykker man på pil frem tre gange og så på play, så kører robotten tre felter frem. Det større barn vil kunne programmere deres figur på skærmen til at gå flere skridt, dreje til højre, hoppe og samle en bold op. Det endnu større barn vil kunne programmere figuren til kun at samle bolden op, hvis solen skinner eller til kun at hoppe, hvis den ser en edderkop. Den unge vil kunne meget mere avancerede ting, hvis de bliver præsenteret for det, og der er også mange andre former for programmering end at flytte robotter eller figurer fra A-B. Det kunne være programmering med microbit, hvor børnene skal programmere fysiske produkter, som for eksempel en alarm. Der ville børnene skulle skrive et program på computeren, der fortæller microbitten, at hvis nogen går forbi den, så skal den larme. Og der vil børnene så skulle sætte en bevægelsessensor til microbitten, der fortæller, hvis nogen går forbi, og en buzzer, der larmer, idet nogen går forbi.

At skabe med teknologi

Kodning er altså en præmis for at kunne skabe med teknologi, men det betyder ikke, at det er det eneste man skal kunne. Og det betyder heller ikke nødvendigvis, at man skal være rigtig god til det. Man kan for eksempel sagtens forestille sig en digter, der ikke er god til at sætte kommaer. Nogle børn vil have flair for kodningsdelen, andre vil have nemmere ved andre ting og være bedre til andre ting.

Hvad skal der mere til?

Kodning er sproget, der skal fortælle teknologien, hvad den skal. Kodning er også forståelsen for, hvad du kan sætte teknologien til. Men for at lære at skabe med teknologi, skal børnene lære (at turde) at være kreative, de skal kunne løse problemer og derunder være i stand til at finde fejl og rette op på dem, og de skal have lov til at lege med en masse forskellige teknologier, skille dem ad, gå på opdagelse i dem, sætte dem sammen på nye måder, og det skal de også have hjælp til. Så længe det at lege med nye teknologier eller det at splitte en radio ad kun foregår derhjemme, så er det ikke sikkert, at børnene får mulighed for at stille spørgsmål, hvis de går i stå eller at få støtte, hvis de bliver frustrerede. Simpelthen fordi det kan være svært for forældrene at hjælpe, fordi det også er nyt og frustrerende for dem.