AR_VR MUSIKVIDEO KONCERT

Vi er i fuld gang med at søge et større beløb til at realisere en gammel drøm om at undersøge VR/AR formatet i koncertøjemed.

Du mode d’existence des objets techniques  (arbejdstitel)

(inspireret af Gilbert Simondons bog af samme navn)

et tværmedialt audiovisuelt værk hvis format bølger frem og tilbage på reality–virtuality kontinuummet.

Om værket

En computer genereret spilbar interaktiv virtual reality verden hvori brugeren/spilleren selv har kontrol over en del af de visuelle virkemidlers indvirkning på og dialog med lydsiden. Den visuelle del af værket opstår i samspil mellem undersøgelser af analoge objekter i form af videooptagelser, og 3D objekter med disse videoresultater som texturer og flader.

Der vil blive arbejdet med projektion af video på objekter.

på lydsiden vil der blive arbejdet udvalgte oplæste passager fra Du mode d’existence des objets techniques  samt krops-,natur- og dyrelyde mixet sammen med lydklip fra maskiner og by-lyde.

 

Værket udarbejdes således at det fungerer i 2 dele :

 

  • computerspil formatet : et interaktivt “spilbart” værk i app format brugeren kan downloade til sin smartphone før koncerten og så interagere med under koncerten i et VR headset
  • filmformatet : et færdigt liniært værk i 360 format brugeren efter koncerten kan opleve ved at streame det i et vr headset.

 

 

Eksempel på Bach musik og video der bryder mellem naturen i byen og teknologi:

 

 

Teknisk

App-delen ønskes udviklet i Unity3d og udgives på appstore & google play således at flest muligt har mulighed for at downloade værket.

Via camera-aktiverede tags og qr koder afviklet på skærme under koncerten er det muligt at synkronisere billede og lyd således at alle publikummer er i samme tidslinie i historien – også selvom de kommer senere ind i koncerten end de andre.

 

Lyden og musikken skal afvikles live og de kamera-aktiverede tags skal således styres via musikerens pult på samme måde som en VJ vil afvikle video.

 

Som ekstra feature vil der til koncert formatet være mulighed for at caste (chromecast) et visuelt feed fra forskellige publikums app op på projektorer således at også dem der ikke ønsker at bære vr briller også får del i oplevelsen.

 

Æstetikken i værket

 

Nøgleord vi vægter at arbejde med:

Glitch, menneske – maskine, kroppen som digital landskab, tandhjul, projektion på hud, pixels vs porer, voluminøse varme kroppe og kolde maskiner, reallyd fra byen sat op imod computer genereret lyd.

video og 3D mødes.

 

Billeder fra tidlige shader-tests

 

Musikken

Musik og lydflader der understøtter VR&AR verdenen er opbygget af reallyde optaget i Odense, disse lyde bruges som dele af det lydunivers der udspiller sig. Der produceres original musik i elektroniske genrer som ambient, slow beat & electronica. Hele lydsiden bygges op specifikt til dette værk.

Der præsenteres mindst to koncerter til fremførelsen.

 

Filosofien

 

Simondon beskæftiger sig, i flere værker og tekster, med spørgsmålet om maskinens oprindelse. Ifølge Simondon opstår maskinen, eller det tekniske objekt, i opsplitningen af en oprindelig enhed mellem etik, religion & tro på den ene side, og teknik, videnskab & viden på den anden. Hele denne genesis (skabelse) sker som konsekvens af måden hvorpå den menneskelige bevidsthed er skruet sammen, samt dennes relation til naturen i det hele taget. Simondon leverer altså en helt grundlæggende beskrivelse af maskinens opståen som konsekvens af  forholdet mellem det menneskelige og det naturlige.

Denne skabelsesberetning vil blive udforsket og gransket i værket.

 

Om formatet

 

Billeder af vores tidlige forsøg med AR i unity3D

 

Formålet med projektet er at undersøge og anvende teknologien bag virtual reality som koncert format og i dette at udgive et interaktivt audio viusuelt værk afviklet i en computer genereret verden.

 

Den teknologi som indgår i koncertformatet er Virtual reality briller magen til Google Cardboards og publikums egen smartphone.

 

VR&AR kan være med til at udfordre, eller helt bryde med, ”den 4. Væg” da publikum antager kunstnerens perspektiv og er en til en med værket.

 

Den teknologi der vil blive brugt er ny, og endelig i forbruger prisklassen, så indenfor ganske kort tid vil den være mulig at bruge for den brede befolkning. Derfor anser vi det for utroligt vigtigt at få udvidet på de muligheder folk forbinder med denne nye teknologi før at folk har vænnet sig til den.

 

VR&AR-teknologien i smartphones er blevet væsentlig hurtigere og bedre end den var da den først kom på markedet, inden l17ænge er den allemandseje. Vi ser et kæmpe kunstnerisk potentiale i at være med til at farve opfattelsen af hvad den teknologi skal bruges til.

 

Kunstnerisk har Ash Koosha, Björk og danske Pernille Rosendahl allerede taget teknologien til sig, som album format og i Ash Koosha’s tilfælde som koncertformat. Ash Koosha bryder dog ikke i samme grad med ”den 4. Væg” da publikum i høj grad stadig bevarer deres eget perspektiv. Han får ikke det visuelle ud i salen, eller foran folks øjne. det er dette vi gerne vil søge at udforske med værket.

 

Eksempel på tidligere VR arbejde:

Perspektivering

Det er tanken at projektet og kildekoden til afvikling og synkronisering af lyd og billede efter udgivelse af værket skal deles i public domain således at projektet efterlader sig et værktøj til fremtidige værker i reality–virtuality kontinuummet.

 

CV

 

Til selve eventen:

VR&AR musik koncert under workshop, optaget video og rendering, live musik af Bach + med samplede indspilninger af Nicky Bendix + Emil Mathiasen.

 

VR&AR workshop / aktivitet for børn & unge – tegn din egen VR&AR.

Artist talk / masterclass  – hvordan har vi lavet værket.

do it yourself – efterfølgende tre dage med VR&AR intro til unity.

 

Budget:
Software udvikling & Appdesign MLH1407 – 55.000 kr.

Publicering af App til iOS + Android i Public Domain MLH1407 – 23.000 kr.

3D grafik MLH1407 – 17.500 kr.

Filmproduktion : Hans Kristian Hannibal Bach + MLH1407 – 18.000 kr.

Komponist honorar: Hans Kristian Hannibal Bach – 25.000 kr.

 

Eksterne musikere til studie optagelser: Nicky Bendix & Emil Mathiasen – 12.000 kr.

Leje af studie 5 hele dage – 8.000 kr.

 

Afvikling og koncert – 8.000 kr.

Artisttalk -2.500 kr

Workshops + do it yourself 6.000 kr.

 

Total: 175.000 kr.

Ansøgt:

Statens kunstfond